Spirituel Rådgivning

Individuel Rådgivning 

Tvivl og usikkerhed, er ofte de følelser, som presser sig på, når et menneske henvender sig, for at få hjælp. Tvivl er med til at udviske vores overblik, og kan gøre os usikre på, at træffe de valg, som er gode for os selv. Tvivl kan vise sig mange steder i dagligdagen; f.eks. er jeg i det rigtige job, er jeg i balance i mine relationer, er jeg den person, jeg gerne vil være?

Mange kommer, når de har mistet troen på dem selv, når ubalancerne begynder at vise sig som tristhed, ængstelse, stress, og ofte følges dette af fysiologiske ubalancer. Vi mister kontakten til os selv og vores medfødte intuition. Opgiver, at se de muligheder, som er medfødte, og som kan findes frem og skabe vækst inde i os selv og i livet.

Der er uanede veje at gå, både professionelt og privat. Hos mig vil du opleve,  at vi sammen finder vejen, for det som bringer dig videre med større indsigt og bevidsthed om, dig som person, dine medfødte evner, muligheder og mål.  Du vil opleve jeg ”taler direkte og konkret”, om de problemstillinger, som står lysende klart.  Min empati, er min navigatør, og jeg “ser” dig, som det menneske du er – bygger op sammen – og skaber overblik for dig!

Rådgivning, clairvoyance og coaching, går hånd i hånd – jeg stiller mange spørgsmål, bruger mine egne og andres erfaringer, og min baggrund indenfor ledelse, psykologi, samt mit holistiske menneskesyn. Alt sammen for give dig det mest konkrete ståsted, som kan skabe klarhed og opstillede mål du kan navigere efter.

Du kan få sparring på alt mellem himmel og jord – med fokus på at skabe succes og trivsel i dit liv. – Det kan typisk være overvejelser omkring job, private forhold, din egen karriere, relationer, både de nære og mere arbejds relaterede. Ofte ser jeg områder, som du slet ikke er bevidst om, men som giver dig nye perspektiver på, hvorfor du er i den situation, du står i, og hvordan du kan komme videre.